Barolo er en af de mest kendte vine fra Italien. Mindre kendt er måske byen, som vinen har sit navn fra.
Byen Barolo ligger i Norditalien i regionen Piemonte. Barolodistriktet omfatter 11 kommuner. Byen Barolo ligger i kommunen Barolo. Nabokommunen hedder La Morra, hvor det lille familievinbrug Cascina Rocca ligger. De har 10 værelser, og et par overnatninger i Cascina Rocca kan varmt anbefales.
Husk at prøve deres vinsmagning, hvor man udover de herlige vine får serveret lækre oste, pølser, marmelader og brød.
Det tager ca. 2 timer fra den Fransk/Italienske grænse til Barolo, når man kører ad motorvejen langs kysten til Savona, og drejer af mod Torino. Man kan også vælge at køre den hyggelige og naturskønne vej ad landevejen (E74 og A33). Når man har passeret den Fransk/Italienske grænse drejer man ind i landet umiddelbart inden motorvejs-betalingsanlægget. Det tager lidt længere tid, men til gengæld kommer man igennem flotte naturområder og små hyggelige bjerglandsbyer.